Kerstin Thiele
Fløjte/Flute
Sverige
Kerstin Thiele er uddannet hos solofløjtenist Toke Lund Christiansen på det Kgl. Danske Musikkonservatorium og hos Professor Andre Jaunet i Zürich. Sidenhen har hun deltaget i master classes i udlandet hos bl.a. professor Aurele Nicolet, Andras Adorjan og Alain Marion. Kerstin Thiele har foruden sin ansættelse i Esbjerg Ensemble et omfattende virke i det øvrige musikliv i ind- og udland. I 2009 medvirkede hun bl.a. i Det Kgl. Teaters opsætning af Hans Werner Henzes ’El Cimarron’ – en recital for fire musikere med bl.a. Sir Willard White i rollen som slaven Esteban. Denne opsætning havde repremiere på Oslo Operahus i januar 2012. Kerstin Thiele er desuden lærer ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Kerstin startede som fløjtenist i Esbjerg Ensemble i 1986.
Rachel Bullen
Obo/Oboe
Australien
Efter at have spillet fløjte i et par år, skiftede Rachel til obo i en alder af 12, da hun ansøgte og blev optaget på ’the Victorian College of the Arts Secondary School’ – en skole udelukkende for musikere og dansere. Rachel studerede først på ’University of Melbourne’ hvor hun fik ’the Lady Turner Exhibition for Excellence in Performance’ prisen. Efter at have fuldført sin Bachelor of Music, rejste hun til Europa. Først til Rotterdam hvor hun studerede ved Emanuel Abbühl og siden München ved Francois Leleux. Rachel Bullen har optrådt som solist i Frankrig, Australien, Tyskland, England og Norge og har desuden spillet med Hollands Radiokammerorkester, Randers Kammerorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester. Rachel vandt stillingen som oboist i ensemblet i 2010.
Ron Chen-Zion
Klarinet/Clarinet
Israel
Ron Chen-Zion begyndte sine studier hos Richard Lesser fra Det Israelske PhilharmoniskeOrkester. I 1986 flyttede han til USA, hvor han fortsatte sine studier hos Harold Wright og afsluttede sin uddannelse på New England Conservatory. I 1990 blev Ron Chen-Zion udnævnt til soloklarinettist i ’the State of Mexico Symphony Orchestra’, og efter en sæson flyttede han til Danmark for at slutte sig til Esbjerg Ensemble. Som kammermusiker er han flere gange blevet inviteret til Rudolf Serkins Marlboro Music Festival i U.S.A., og har i udstrakt grad optrådt i det meste af Europa, Israel og Nord- og Sydamerika. Hans cd-indspilninger, inklusive den højt roste indspilning af Max Regers samtlige værker for klarinet og klaver, kan høres i de fleste større radiofonier. Ron startede i Esbjerg Ensemble i 1991.
Etienne Boudreault
Fagot/Bassoon
Canada - Québec
Fransk-canadiske Etienne blev uddannet i 1995 fra Conservatoire de Musique du Québec hos professor Richard Gagnon. Derefter fortsatte han sine studier hos professor Kim Walkerved Indiana University, USA. I 1997 flyttede han til Europa hvor han i Genève studerede på Conservatoire Supèrieurer de Musique hos professor Roger Birnstingl. I 2000 fik Etienne stillingen som 1. fagottist i Sønderjyllands Symfoniorkester, hvor han blev til 2004. I sæson 2002/2003 var han desuden 1. fagottist i Århus Symfoniorkester. Fra 2004 til 2010 har han været tilknyttet Ensemble MidtVest. Han har med stor anerkendelse optrådt og indspillet i store dele af Europa og Nordamerika. Etienne vandt stillingen som fagotist i Esbjerg Ensemble i 2010.
Joke Wijma
Horn
Holland
Joke begyndte at spille flygelhorn som ni-årig for at kunne spille i det lokale ’fanfare’- blæserorkester. Efter anbefaling fra sin lærer Oeds Jongsma blev flygelhornet hurtigt udskiftet til hornet. Hun havde intet kendskab til horn, men opnåede straks et godt forhold til instrumentet. Efter studier hos Frank Brouns og Hans Dullaert ved konservatoriet i Groningen, fortsatte Joke sine studier på Hochschule für Musik und Theater i Hamburg, hvor den hollandske hornist Ab Koster var professor. Efter afgangseksamen i 2004 fortsatte hun dels studierne hos Koster og arbejdede dels som praktikant ved Duisburger Philharmoniker. Undervejs har Joke modtaget flere legater og priser – bl.a. førsteprisen ved Elise Meyerkonkurrencen i Hamburg i 2003. Joke tiltrådte stillingen som hornist i Esbjerg Ensemble i 2005.
Sakari Tepponen
Violin
Finland
Sakari er primært uddannet ved Sibelius Akademiet i Helsinki under professorerne Anja Ignatius og Nachum Erlich. Fra 1978 til 1979 var han yderligere indskrevet ved Hochschule für Musik und Darstellende Kunst i Wien hos professorerne Josef Sivo og Eduard Melkus. I perioden fra 1987 til 1997 ledede han Lahti Symfoni Orkester i Finland. Som solist og kammermusiker har han turneret i de nordiske lande, i Tyskland, Østrig, Schweiz, Storbritannien, Rusland, Spanien, Kina og U.S.A. I 2002 kunne hans recital opleves i Tokyo. Han underviser på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole samt på Det Jyske Musikkonservatorium og var blandt stifterne af Hvide Sande Masterclass. Han indspiller regelmæssigt musik på selskaberne Bis, Classico, Mils og Ondine. I 1996 modtog han en Sibeliusmedalje for sin formidling af finsk violinmusik fra det 20. århundrede. Sakari startede i Esbjerg Ensemble i 1997.
Niels Christian Øllgaard
Violin
Danmark
Niels Christian er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium hos violinisterne Peder Holm og Mads Westergaard samt gennem privatstudier hos Svend Børge Jensen og Jürgen Hess, London. Efter sine studier havde han ansættelser i Aarhus Symfoniorkester, Herning Stadstrio og Londons Symfoniorkester. Niels Christian er den musiker der p.t. har været længst tid i ensemblet, og er desuden ensemblets anker i det vestjydske, hvilket dog ikke har forhindret talrige udflugter på egen hånd, f.eks. turnéer og solistoptræden med bl.a. guitaristen Jørgen Bjørslev samt Diamantensemblet og Århus Sinfonietta. Han tiltrådte stillingen som violinist i 1975.
Michel Camille
Bratsch/Viola
Storbritannien
Michel Camille modtog allerede under sin uddannelse en lang række udmærkelser, den første da han som 11-årig fik stipendium til den traditionsrige Wells Cathedral School, senere ’Concerto prize’ ved Banff Fine Arts samt, i 1989, den eftertragtede ’Premier Prix’ som bratschist ved Guildhall School of Music, hvor han studerede hos professor David Takeno. Michel optrådte helt fra de tidlige år i koncertsalene i London og rundt om i verden. Efter i en årrække at have spillet med orkestre som Academy St. Martins, BBC Symphony, London Musici, Scottish Chamber Orchestra og City of London Sinfonia, dedikerede Michel sig til kammermusikken, og har siden ikke blot som optrædende, men også som kunstnerisk leder arbejdet for såvel den klassiske som den kontemporære kammermusikscene. Han har samarbejdet med blandt andre Pellegrini Quartet, Christian Altenburger, Steven Dann, Marko Ylonen, Ernst Kovacic, Juhani Lagerspetz og David Grimal. Han grundlagde i 1999 den årligt tilbagevende Esbjerg International Chamber Music Festival. Michel blev ansat ved Esbjerg Ensemble i 1995, og var kunstnerisk leder fra 1997-2001.
Franz Ortner
Cello
Østrig
Franz Ortner studerede cello ved Wolfgang Herzer på University of Music i Wien fra 1996 til 2004. Derefter flyttede han til Berlin, hvor han indtil 2008 modtog undervisning af Martin Loehr, Wolfgang Boettcher, Tabea Zimmermann og Artemis Quartet ved Berlins Musikuniversitet. Under studierne deltog han i Lucerne Festival Academy under Pierre Boulez og Ensemble Intercontemporain, ligesom han igennem to år var 1. cellist ved Metropolitan Orchestra Lisbon i Portugal under ledelse af Augustin Dumay. Han har vundet International Brahms Competition 2004 samt Gradus ad Parnassum prisen i Bolzano, Italien i 2005. Orkestre som Chamber Orchestra Miskolc i Ungarn, Philharmonie Bad Reichenhall og Kammerorchester Rheinland-Pfalz, begge i Tyskland, har fornyligt haft fornøjelsen af ham som solist. Desuden optræder han ofte med Bournemouth Symphony Orchestra i Storbritannien, Mahler Chamber Orchestra og Chamber Orchestra of Europe. Franz’ cellospil har kunnet høres i Esbjerg Ensemble siden 2008.
Marianna Shirinyan
Klaver/Piano
Armenien
Marianna er uddannet i Armeniens hovedstad Yerevan med efterfølgende studier i Hamborg og i Lübeck hos Konrad Elser. Siden hun i 2006 modtog ikke mindre end fem prestigefulde priser i ARD Musikwettbewerb i München, har hun været en efterspurgt solist. Marianna har således gæstet mange internationale musikfestivaler. Hendes kalender er booket med solistoptrædener i bl.a. Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks, Oslo Philharmonic, Münchner Symphoniker, Copenhagen Philharmonic, Collegium Musicum Basel samt symfoniorkesterne i Odense og i Trondheim. Som den første modtog Marianna i 2010 DR’s nye klassiske kunstnerpris, P2 Prisen. Samme år blev debut-cd’en, med kammermusik af Chopin indspillet sammen med cellisten Andreas Brantelid og violinisten Vilde Frang, kåret til Årets Danske Kammermusik-/soloudgivelse. Marianna blev ansat som pianist i Esbjerg Ensemble i 2003. Marianna har p.t. orlov fra ensemblet.
www.marianna-shirinyan.com
Christian Martinez
Slagtøj/Percussion
Colombia
Christian Martinez begyndte sine slagtøjsstudier i hjembyen Cali. Senere fulgte studier i New York på Manhattan School of Music og i Stavanger ved Rogaland Musikkonservatorium. I 1996 afsluttede han sin uddannelse på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Christian Martinez har deltaget som kammermusiker og solist ved flere festivaler og koncerter i Skandinavien, Europa, USA, Latinamerika og Taiwan. I foråret 2010 udgav han sin første soloindspilning ’Rhythmical Séance’ med værkerne ’I Ching’ af Per Nørgård, ’Time and the Bell’ af Ivar Frounberg og ’Tonlos Los Tonlos’ af Ejnar Kanding. Samarbejdet med Per Nørgård har resulteret i en ny koncert for slagtøj og ensemble,’Tre Scener’, der er skrevet til Esbjerg Ensemble og tilegnet Christian Martínez, samt en ny uropførelse for solo slagtøj i 2011, Arabesques I, II, III. Christian fik ansættelse i Esbjerg Ensemble i 1996.
www.christianmartinez.dk
Kerstin Thiele
Fløjte/Flute
Sverige
Kerstin Thiele er uddannet hos solofløjtenist Toke Lund Christiansen på det Kgl. Danske Musikkonservatorium og hos Professor Andre Jaunet i Zürich. Sidenhen har hun deltaget i master classes i udlandet hos bl.a. professor Aurele Nicolet, Andras Adorjan og Alain Marion. Kerstin Thiele har foruden sin ansættelse i Esbjerg Ensemble et omfattende virke i det øvrige musikliv i ind- og udland. I 2009 medvirkede hun bl.a. i Det Kgl. Teaters opsætning af Hans Werner Henzes ’El Cimarron’ – en recital for fire musikere med bl.a. Sir Willard White i rollen som slaven Esteban. Denne opsætning havde repremiere på Oslo Operahus i januar 2012. Kerstin Thiele er desuden lærer ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Kerstin startede som fløjtenist i Esbjerg Ensemble i 1986.
Rachel Bullen
Obo/Oboe
Australien
Efter at have spillet fløjte i et par år, skiftede Rachel til obo i en alder af 12, da hun ansøgte og blev optaget på ’the Victorian College of the Arts Secondary School’ – en skole udelukkende for musikere og dansere. Rachel studerede først på ’University of Melbourne’ hvor hun fik ’the Lady Turner Exhibition for Excellence in Performance’ prisen. Efter at have fuldført sin Bachelor of Music, rejste hun til Europa. Først til Rotterdam hvor hun studerede ved Emanuel Abbühl og siden München ved Francois Leleux. Rachel Bullen har optrådt som solist i Frankrig, Australien, Tyskland, England og Norge og har desuden spillet med Hollands Radiokammerorkester, Randers Kammerorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester. Rachel vandt stillingen som oboist i ensemblet i 2010.
Ron Chen-Zion
Klarinet/Clarinet
Israel
Ron Chen-Zion begyndte sine studier hos Richard Lesser fra Det Israelske PhilharmoniskeOrkester. I 1986 flyttede han til USA, hvor han fortsatte sine studier hos Harold Wright og afsluttede sin uddannelse på New England Conservatory. I